Londons trafik er noget for sig. Udover The Tube, er byen også kendt for sine røde dobbeltdækker-busser og sorte taxier.
Tuben i London er en af de ældste, længste og mest omfattende metrosystemer i verden. Der er 270 stationer, og som fodgænger vænner man sig hurtigt til at benytte den. Det er så hurtigt, nemt og super effektivt at komme fra ét stop til et andet, at det næsten kan betale tig at tage tuben, selvom man kan se næste stoppested.
Det kan varmt anbefales at skaffe sig et kort til Tuben, så man kan køre hvor og hvornår man har lyst.
Turismen i London har gjort, at de fleste dobbeltdækker busser man ser, er nogen turistbureauerne har til køre rundt på guidede ture. Selve busserne har dog været i London i lang tid. Disse guidede ture kan være gode at tage med, hvis man gerne vil se lidt til byens seværdigheder.
Man kan købe en billet der holder i 24 timer, og så kan man stå af og på som man ønsker. Man kan starte om morgenen, køre rundt og høre om byen og stå af når der er noget man gerne vil se nærmere på. Når man så er færdig med at kigge, går man bare tilbage til stoppestedet (eller til det næste hvis man har forvildet sig længere væk) og stiger på bussen igen.
Hveranden bil man ser i Londons centrum er en såkaldt “black cab” – selvom de efterhånden lige så ofte kører rundt med reklamer. Mange reklamebureauer benytter cab’ens unikke form til at lave nogen unikke reklamer, så indimellem er man heldig at finde en cab der egentlig er meget sjov.